Mad & madlavning

Sådan laver du den perfekte Gin & Tonic

Gin & tonic

Denne artikel er sponsoreret

Gin blev opfundet tilbage i 1500 tallet af den hollandske læge Dr. Franz de la Böe, også kendt som Dr. Silvius. Dr. Silvius forskede i medicin og mente, at enebær havde en gavnlig virkning på nyrerne. Derfor lavede han et destillat af alkohol og enebær, og således kom gin til verden.

I midten af 1600 tallet lå Holland og England i krig over deres koloniale besiddelser. Under kampene fandt englænderne ud af, at de hollandske soldater tilsyneladende var påvirkede af en form for alkohol.

Og sådan opdagede Englænderne til deres store begejstring den hollandske opfindelse. De tog ginen med sig tilbage til England, og snart skulle drikken blive udbredt til store dele af den øvrige verden.

Simpelt men lækkert

Englænderne bragte bl.a. ginen med sig til Indien, hvor klassikeren over dem alle, Gin & Tonic, blev til. I Indien og i mange andre af de britiske kolonier var malaria en meget frygtet sygdom. For at forebygge den, brugte man derfor kinin.

Kininen blev blandet i et tonikum, som smagte meget grimt og utroligt bittert. Derfor blev medicinblandingen tilsat lime, sukker og gin, og således blev en klassiker født.

Gin og Tonic var altså oprindeligt et middel mod malaria. I dag er mængden af kinin i tonic dog så lav, at den ikke modvirker malaria, men udelukkende virker som smagsforstærker.

Gin & Tonic er en simpel men utrolig lækker drink, som alle kan lave. Den kræver nemlig hverken blender eller shaker. Til gengæld kræver den de rette ingredienser, som er Gin og en god Tonic.

Det gælder for Gin & Tonic, som for alle drinks, at jo bedre ingredienser du bruger, jo bedre smager din drink. Og når der kun er få ingredienser i en drink, træder smagen af de ingredienser, du tilsætter, meget tydeligt frem.

Vælg den bedste tonic: Fever-Tree

Selve drinken består af 1 del gin, 2-3 dele tonic, 1 lime og masser af is. Alle kan lave en Gin & Tonic, men hvis du vil lave en god en af slagsen, skal du først og fremmest bruge en god tonic som f.eks. Fever-Tree.
Fever-Tree er en kvalitets tonic, som fås i mange spændende smagsvarianter.

Første trin på vejen mod den perfekte Gin & Tonic er at fylde et glas med is. Derefter hældes Gin i glasset og røres godt rundt med isen. Det giver drinken den rette temperatur og frigiver samtidig ginens krydrede smag. Dernæst skal du tilsætte tonic. Men husk at tonic ikke bare er tonic.

Tonicvand udgør størstedelen af drinken, og det er derfor essentielt, at du vælger én, der er god. En billig tonic, som indeholder meget sukker og mange kunstige smagsstoffer, gør drinken alt for sød og ødelægger smagen.

Sidste trin er lime. I stedet for at tilsætte en skive anbefales det at vride selve skallen hen over glasset og derefter sætte den fast på randen af glasset. På den måde frigives mere aroma fra limen. Tilbage er nu blot at nyde din perfekte klassiker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Comment*

Name*

Website

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk